KRAV DER SKAL OPFYLDES FOR AT KUNNE FØRE HYREVOGN
Du skal være i besidelse af et erhvervskørekort. Erhvervskøreprøven afholdes af politiet. Desuden skal du have erhvervet et førerkort, der i København også populært kaldes et "Flæskekort".
ERHVERVSKØREPRØVERNE
Køreprøven til "erhvervsmæssig personbefordring" består af en teoretisk og en praktisk prøve:
TEORIPRØVE
Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Justitsministeriets undervisningsplan for kategori B (Lysbilleder). Prøven underkastes dog en strengere bedømmelse, idet du kun må have 3 fejl i modsætning til de almindelige teoriprøver til personbil, hvor deltagerne må have op til 5 fejl.
PRAKTISK PRØVE
Køreprøven består i princippet af 2 dele. 1. halvdel handler om overhøring i bilens mekanik og de regler der gælder for taxikørsel i Danmark. 2. halvdel handler om lokalområdets geografi (at kunne finde vej), og selvfølgelig at kunne køre bilen på den rigtige måde.
Som led i den praktiske prøve skal du, uden brug af værktøj, kunne udpege og med egne ord forklare den sagkyndige om de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele hvor slør og slidtage fortrinsvis opstår, vise indgående viden om bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse.
Efter endt overhøring skal du kunne finde vej til 2 forskellige adresser ad nærmeste rute, ved brug af Krak kort og gadefortegnelse. Der er til køreprøven afsat 75 minutter.
Køreprøven foregår selvfølgelig i skolevognen som du får et indgående kendskab til igennem den mekaniske undervisning på Taxiskolen, og de køretimer der er nødvendig for dig.
Ved den praktiske prøve stilles der større krav til dine manøvre- og orienteringsfærdigheder, ligesom de fejl du eventuelt begår, bedømmes strengere end ved køreprøven til kategori B (Almindelig bil).
FØRERKORT
Prøven foregår hos Taxinævnet i Region Hovedstaden, Nyropsgade 1, 1602 København V. Til prøven skal du bevise at du har kendskab til lokalområdets geografi, og de regler der er fastsat i dette bevillingsområde (0001).
For at få lov til at aflægge førerkortprøve skal du huske at bestille tid hos Taxinævnet. Når du møder til selve prøven, skal du huske at medbringe:
Det førerkort du får udstedt når du har bestået prøven hos Taxinævnet i Region Hovedstaden er gyldigt i 3 måneder. Hvis du fremviser bevis på bestået chaufførkursus (kvalifikationskursus), vil det være gyldigt i 5 år, og skal først fornyes når du skal have fornyet dit erhvervskørekort (ingen prøver). Førerkortet er kun gyldigt i bevillingsområde 1, så ønsker du at arbejde i et andet bevillingsområde på et senere tidspunkt, skal du erhverve dig et nyt førerkort, gældende i det område du ønsker at arbejde som erhvervs-chauffør.
Skulle du være så uheldig at dumpe til førerkortprøven, kan du prøve igen, men dumper du også 3. gang, skal der gå et kalenderår før du kan få lov til at prøve igen.
Materialer til førerkortprøven hos taxinævnet er naturligvis i den kursusmanual du har fået udleveret på taxiskolen da du meldte dig ind
|
Vejledning til førerkortprøven: http://www.taxinaevn.dk/sadan-bliver-man-chauffor
KVALIFIKATIONSKURSUS
Ifølge taxiloven skal alle taxichauffører på et lovpligtigt 45 timers (6 dage) efteruddannelses-kursus. Kurset har afsluttende eksamen. Med dette kursusbevis kan du nu frit få fornyet dit førerkort efter gældende regler uden nye prøver etc.
Carlo Sørensen Direktør
Godkendelse til at føre taxi, limousine eller sygetransportkøretøj i det Storkøbenhavnske område udstedes af nævnet, hvis ansøgeren opfylder følgende betingelser:
|