|
Taxiførerskole ApS. er i daglig kontakt med både bestillingscentraler, taxivognmænd og chauffører, og vi har derfor altid "fingeren på pulsen" hvad angår såvel uddannelseskrav som -behov og efterspørgsel.
En ny medarbejder der både har erhvervet sig et erhvervskørekort, og har gennemført en regulær chaufføruddannelse, med et tilfredsstillende resultat, vil på alle niveauer være i stand til at tjene sin egen løn ind fra 1. dag, løse de evt. problemer der måtte kunne opstå i forbindelse med udførelse af deres job, og stadig have overskud til at give deres gæster en god service / oplevelse.
Personalet på Taxiskolen har alle en bred erhvervsfaglig baggrund samt relevante pædagogiske uddannelser bag sig.
Taxiskolens stab af dygtige medarbejdere består på nuværende tidspunkt af:
Annie Rostén er skolens souschef. Annie er derfor naturlig kontaktperson til alle private og offentlige samarbejdspartnere. Herudover er hun kursusleder på det lovpligtige kvalifikationskursus for chauffører. Annie har været ansat på Taxiskolen i mere end 10 år, og hun underviser til dagligt i arbejdsmarkedsforhold, kundeservice og konflikthåndtering, love- og bekendtgørelser, og hun er hovedkræften bag undervisning i bykendskab og førerkortforberedelse.
Käte Præstgaard er daglig leder af kursistadministrationen. Käte leder skolens reception, og har den daglige kontakt til skolens kursister, uanset om der skal sendes mødeindkaldelser ud, bestilles en teoriprøve, bookes et møde eller en times intensiv førerkortforberedelse, eller der skal planlægges køretimer.
Thomas Sommer er en af Taxiskolens uddannede kørelærer. Thomas er kursusleder i forbindelse med almindelig kørekortundervisning for kategori B. Han er derfor en af skolens specialister i forhold til forberedelserne til teori- og køreprøver, uanset om det er for 1. gangs erhververe, kontrollerende køreprøver eller kommende erhvervschauffører. Thomas står derudover også for det meste af den praktiske undervisning i vores skolevogne, og han sikre en problemfri afvikling af skolens praktiske køreprøver.
Jørgen Olesen er uddannet Cand. Jur. og derfor et naturligt valg som kursusleder på det lovpligtige kvalifikationskursus for vognmænd. Herudover underviser Jørgen i love- og bekendtgørelser, almen viden for erhvervschauffører ligesom han fungerer som køreinstruktør for skolens kursister. Jørgen køre ofte på ekskursion med skolens kursister til f.eks. Operaen, DR Byen i Ørestaden eller Kastrup Lufthavn (CPH).
Carlo Sørensen er direktør på Taxiskolen. Han er uddannet kørelærer til alle kategorier af køretøjer, og har været ansat på Taxiskolen i mere end 15 år. Carlo deltager i den daglige undervisning på alle niveauer, dog er det primært den mekaniske teori samt love- og bekendtgørelser han beskæftiger sig med. Carlo vil også være at finde i forbindelse med afholdelse at praktiske køreprøver.
Herudover har Taxiskolen tilknyttet en fast stab af dygtige fagfolk, der varetager undervisningen på skolen når emnerne falder på "fagrettet danskundervisning", færdselsrelateret førstehjælp, ergonomi m.m. På grund af vores tætte samarbejde med branchen generelt, har vi naturligvis ofte en taxi- eller limousinevognmand på besøg, som hver især fortælle om deres indfaldsvinkel til et efterfølgende ansættelsesforhold.
Mentor Coach.
Der er personale på Taxiskolen der er Mentor Coach - certificeret.
På Taxiskolen kan du finde et undervisningsmiljø, der både fagligt og menneskeligt har mulighed for at skabe den tillid der giver grundlag for en lærerig proces.
Så har du brug for ekstra støtte i forbindelse med at læse - stave i uddannelsen, har du mulighed for at blive tilknyttet en af skolens undervisere / instruktører, der i samarbejde med dig, vil sikre at du får større mulighed for at udvikle dine kompetencer i de enkelte fag - og sikre, at der også er plads til DIG. |
Du er altid velkommen til at kigge forbi skolen på Gammel Køge Landevej 109 (indkørsel fra Blushøjvej 10) i Valby for at høre nærmere om uddannelsen, efterfølgende jobmuligheder, løn- og ansættelsesforhold osv.
Har du brug for en jobgaranti inden uddannelsesstart, eller måske bare en snak med en vognmand, kan vi naturligvis også arrangerer det.
Københavns Taxiførerskole underviser i alle fagemner indenfor branchen, både grunduddannelser og efteruddannelser.
Herudover tilbyder skolen individuel undervisning efter aftale.
Mangler du et uddannelsestilbud som ikke er nævnt herover, er du selvfølgelig velkommen til at skrive eller ringe til Taxiskolen for et godt tilbud. |